Gå til indhold

PLEJEGUIDE – PELS

OPBEVARING OG PLEJE AF PELS

Hvad enten det drejer sig om mink, kanin, ræv eller vaskebjørn, så skal din pels altid opbevares i et velventileret rum, hvor der hverken er for fugtigt eller for tørt. Pelsen bør ikke hænge klemt, og det er hensigtsmæssigt at opbevare den i en dragtpose lavet af enten uld, bomuld eller silke for ekstra beskyttelse. Pelsen kan ikke ånde i dragtposer lavet af plastik, da den lukker fugt inde, så pelsen dermed misfarves eller rådner.
Særligt i sommerhalvåret er det vigtigt at opbevare din pels under de korrekte forhold, da pelsen ellers kan angribes af møl eller blive mørnet og udtørret. For at undgå møl-angreb så kan du hænge cedertræsringe på bøjler i dit klædeskab. Det er desuden muligt at leje et opbevaringsrum hos diverse pelsspecialister over sommerperioden. Pelsen må ikke hænges i direkte sollys, da dette også kan udtørre pelsen og skabe misfarvning på hårene.

Bliver din pels våd af sne eller regn skal du ryste din pels grundigt og hænge den til tørre på en bredskuldret bøjle i et rum med stuetemperatur – dog ikke tæt på en radiator eller anden varmekilde, da dette kan udtørre skindet og gøre at pelsen taber hårene. Forsøg ikke at børste pelsen selv – send den til specialrens hos et renseri, hvis dette er nødvendigt. Priserne for rens varierer efter typen af pels.

Vær ydermere opmærksom på at visse skuldertasker med skarpe stropper eller smykkekanter kan rive hårene af din pels og dermed skabe slidtage og huller i pelsen. Dette vil i så fald ikke være dækket under din reklamationsret. Vi anbefaler desuden, at du ikke sprøjter parfume direkte på din pels, da dette kan udtørre hårstråene. 

HOLDBARHED OG PELSTYPER

Holdbarheden af en pels varierer efter pelstypen. Ligesom det er tilfældet med katte- og hunderacer, så er der stor forskel på, hvordan den specifikke pelstype ser ud, og i hvor høj grad pelsen fælder. Minkpels er den stærkeste type pels, der findes, og den fælder som udgangspunkt ikke. Hvis din minkpels mod al forventning begynder at tabe hår, kan dette være et tegn på, at pelsen ikke er blevet opbevaret korrekt.
Der er desværre ikke meget, man kan gøre ved en pels, når først den er begyndt at fælde. Du er imidlertid altid velkommen til at tage din pels med ind hos Skindgalleriet, hvor vi kan give en vurdering af din pels. Minkpels består af fine dækhår, som er det ydre pelslag, samt tykke uldhår som er pelsens underuld. En minkpels i god kvalitet vil være blød og have et skinnende udtryk pga. dens fine, tætte pelslag. Passer du godt på din minkjakke, så kan den snildt holde hele livet og gå i arv til dine børn.

Kaninpels er kendt for at have en markant kortere levetid end minken. Dette skyldes, at kaninpels er den pelstype, der fælder mest. Det vil dog aftage jo længere tid du går med den, men den vil ikke ophøre helt med at fælde. Det er derfor hensigtsmæssigt at overveje hvad man har indenunder, især hvis du vælger en top i kontrastfarve til pelsens farve. Mængden af fælderiet afhænger desuden også af pels kvaliteten, og hvordan den er produceret. Strikket kanin – altså kaninhår der er strikket sammen med stoftråde – har en tendens til at fælde mere end hele pelsstykker. Kaninpels jakker er en af de mest populære og solgte pelsjakker på markedet, fordi de ofte er i et prisleje alle kan være med på. Samtidig ser en kaninjakke ofte dyr og eksklusiv ud pga. de fine, tætte hår.

Du finder også typen rex kanin, som er en blødere og mere holdbar pelstype end kanin, da den fælder minimalt. Rex kaninpels stammer fra naturens “konge kanin”, som både er større og har en tykkere pels end alm. kaniner. De er fremavlet få steder i verden, så derfor vil du ofte opleve at en rex kaninpels også er dyrere i pris. Rex kanin betegnes ofte som plysagtig, da dens tætte, korte hår gør pelsen ekstrem blød. Du vil derfor ofte opleve at kaninjakker bestående af en fluffy og kraftig pels er lavet af rex kanin.

ET KØB AF EN PELS HOS SKINDGALLERIET

Et køb af en pels hos Skindgalleriet garanterer stærk kvalitet samt professionel service og vejledning ift. behandling og pleje af dit nykøbte pelsprodukt. Hvis du har den mindste smule tvivl om, hvorledes du skal behandle din pels, så kan du altid ringe til Skindgalleriet på tlf. 33 11 11 36, hvor der står et kompetent og erfarent personale klar til at rådgive dig.
Opstår der en fejl på din pels – som ikke er forårsaget af selvforskyldt skade eller almindelig slidtage, så er din pels ifl. købeloven omfattet af en 2-årig reklamationsret, som giver dig ret til at få din pels repareret omkostningsfrit hos Skindgalleriet. Gem derfor altid din kvittering.

Følg os på sociale medier, og hold dig opdateret på vores nyeste pels-modeller samt konkurrencer.

    Related Posts

    PLEJEGUIDE - DUCKFEET STØVLER
    December 14, 2022
    PLEJEGUIDE - DUCKFEET STØVLER

    Før du rengør dine Duckfeet-støvler, skal du sørge for at fjerne snavs fra Duckfeet støvlernes overflade med en blød...

    Læs mere
    PLEJEGUIDE - SKIND
    December 13, 2022
    PLEJEGUIDE - SKIND

    SKINDTYPER OG PLEJE Læder er et naturprodukt, og derfor kan det ikke undgås at det bliver patineret...

    Læs mere
    Drawer Title
    WINTER SALE
    Lignende produkter